Selfie stativ: Har taget verden med storm

Du og dine venner har sikkert været i gang længe. Klik-klik-klik. Dit selfie stativ er med overalt. Og alle synes, det er sjovt. Men hvis du også har oplevet at komme hjem til dine forældre, for at finde dem i færd med at lege med det populære mobiltilbehør, så er du ikke den eneste. Manien har nemlig spredt sig til stort set alle levende generationer.

Let’s face it. Det er in at tage ’selfies’ og har været det længe. Lige siden vores daværende statsminister Helle Thorning Schmidt, i selskab med David Cameron og Barack Obama, tog det famøse billede har vi været med. Og da Ellen DeGeneres tog en selfie da hun var vært ved The Oscars lagde hun internettet ned. Bogstaveligt talt.

Men folk med korte arme har typisk haft problemer med at indkapsle alle, som gerne ville figurere på billedet. Dette problem hjælper selfiestativet med. Den armforlængende stang sørger for, at selv store grupper kan tage ét og samme billede af dem selv.

Sådan bruger du et selfie stativ

  • Sæt din telefon fast i holderen
  • Slut ledningen til
  • Og klik. Så er du klar til at tage alle de selfies, som din arm kan holde til

Du kan både vælge selfie stativ fra Apple til iPhone og iPad og holderen kommer ligeledes i mange forskellige modeller. Man kan blandt andet anskaffe sig en udgave, som man kan have med i vandet, hvis man er på ferie eller lignende. Det er ikke nødvendigt at have en vandafvisende smartphone, man bruger simpelthen bare det medfølgende etui. Du kan også både få en simpel og mere avanceret selfiestang.

Du kan f.eks. købe en lidt dyrere model, som kommer med en trådløs fjernbetjening. Her forbinder du telefonen trådløst med selfie stativet, og så er du klar til at skyde løs. Normalvis kan man bruge telefonens egen kamera-app, men hvis du oplever problemer med kommunikationen, installér blot den tilhørende app og så kan intet længere stoppe dig.