Solceller med tilskud skaber travlhed

Det skal ikke være så dyrt at tage den sunde beslutning. Det har man bestemt i EU-kommissionen, der med en ny støtteordning til ejere af husstandsvindmøller og solcelleanlæg, har gjort det væsentligt billigere at benytte sig af grøn energi, hvis man altså er ude i god nok tid. Mandag den 16. marts åbnede Energinet.dk så for ansøgninger om muligheden for forhøjet tilskud til nye solcelleanlæg. Allerede på dag 1, kom der massivt mange ansøgninger ind og flere boligejere venter nu på svar.

Solceller med støtte kommer i forbindelse med lovgivning

Da man ændrede solcellelovgivningen i 2012 og 2013, var det for at sikre en større og mere kontrolleret udbygning med solcelleanlæg. Herfor bestemte partierne, at der skulle laves støtte til de solcelleejere, som bidragede med solenergi til det samlede elnet. Der blev også aftalt støtte til husstandsvindmøller, så man favnede bredt, i det grønne energiområde.

Man har nu forhøjet de støttesatser og har afventet EU-Kommisionens godkendelse, der betød, at de nye ændringer trådte i kraft allerede for en måned siden. Ved implementeringen af det nye tilskud, var det en glad og tilfreds Rasmus Helveg Petersen, klima-, energi- og bygningsminister, der udtalte sig om, hvor glædeligt, det var, at støtten endelig kunne træde i kraft, og om, hvor lang tid, man har ventet på at denne ændring skulle ske.

Hvem kan få solceller med støtte?

Det er dog ikke alle, der kan benytte sig af ordningen. Den forhøjede støtte gælder for solcelleanlæg, der er omfattet af de ordninger, der ligger i de nye lovregler, og kommende solcelleejere, der vil benytte puljen til private ejendomme, hvorpå man vil bygge solcelleanlæg til en selv eller til en hel boligforening.

Støtten gælder i tyve år og betyder, at det indtil 16 marts vil være væsentligt billigere at erhverve sig solceller. Det er dog de sidste dage, man kan benytte sig at tilbuddet nu.